K/S Bolig Falen

Beskrivelse

Ejendommen K/S Bolig Falen er beliggende cirka 1 km fra Odense Centrum, lige over for Assistens Kirkegård og omkranset af smukke, grønne områder.

Ejendommen er opført i 1980 og består af seks stort set ens boligbyggerier med i alt 50 boliger. I 2017-18 er der lagt nyt tag og i perioden 2007-2009 er alle vinduer blevet udskiftet.

Boliger i efterspurgt størrelse
Boligsammensætningen udgøres af 29 to-værelses boliger på 59-71 m2 i stueetagen med udgang til lille have samt 21 3½-værelses boliger i to plan i størrelserne 116-123 m2. Derudover medfølger 28 carporte til udlejning samt almindelig fri parkering.

Det samlede boligareal udgør 4.336 m2 tillagt cirka 300 m2 fællesareal, i alt ca. 4.636 m2 inklusive de udnyttede tagetager. Det vurderes forsigtigt, at ca. 200 m2 af fællesarealet kan integreres i den eksisterende boligmasse. Denne mulighed er ikke indregnet
i budgettet.

Boligerne har en klassisk og tidløs indretning med bøgeparketgulve, vægge med glasvæv, hvidmalede trælofter, laminatkøkkener i varierende stand samt ældre flisebadeværelser. De store enheder har to badeværelser, og alle boliger har indbyggede skabe og store altaner eller terrasse mod vest.

Der er fællesvaskeri i ejendommen, og det varetages af Pay per Wash. Boligerne har ligeledes plads til egen vaskemaskine.

Udenomsarealerne er pæne og velholdte med stier, græsarealer, hække og træer. Ligeledes fremstår ejendommens murværk velvedligeholdt.

For få år siden blev der etableret en ny legeplads ved bebyggelsen.

Nærhed til indkøb og transport
Der er gode indkøbsmuligheder i nærområdet og Letbanen, der blot er ca. 500 meter fra ejendommen, sørger for nem tranport til centrale steder i Odense.

Attraktive Odense

Odense er en attraktiv by for både indbyggere og investorer. Byen har i en årrække været præget af store investeringer og nybyggeri, der har transformeret og styrket Odense som moderne storby. Der er stor befolkningsvækst, som er drevet af højere fødselstal og ikke mindst tilflytning grundet blandt andet flere spændende jobmuligheder, gode uddannelsesmuligheder og et øget udbud af underholdnings- og sportsaktiviteter.

Galleri

K/S Bolig Falen Odense
Christian Stenbjerre

ADM. DIREKTØR/CEO │PARTNER